Sådan opstod vores haveforening og navnets tilblivelse.

Hermed vil vi prøve at give et indblik i hvordan vores haveforening opstod og ligeledes vil du kunne se hvordan området i og omkring Søhus opstod.

Vi håber du vil få et lille indblik hvordan det hele startede og skulle du ligge inde med supplerende oplysninger eller billeder fra gamle tid (specielt da man byggede de første huse), så kontakt webmaster på tlf. 255 444 66, og så vil jeg lægge det på vores side her.

I året 1975 besluttede Odense Amt at anlægge en ny landevej øst om Søhus senere kaldet Otterupvej. Denne kom til at gå gennem nogle arealer ejet af Odense Kommune.

Der blev nogle arealer tilovers som skulle bruges som grønne områder i forbindelse med den nye Søhusskole, da der i denne bydel ikke var nogle kolonihaver besluttede man i byrådet at stille en forespørgsel til kolonihaveforeningen og man blev da enige om at indkalde til et beboermøde i Æbleparken og da der på dette møde viste sig interesse for planen blev der udsendt spørgeskemaer og da disse skemaer var indkommet overlod man arealet til kolonihaveforbundet som indkaldte til en stiftende generalforsamling hvor de 64 haver blev udlodet.

En mindre foretagelse i Søhus viste, at der også fra familier i rækkehuse var ønske om at leje en kolonihave.

Stadsgartneren havde i forvejen inddelt området i paraceller på ca. 300 m2. og anlagt vej, plantet hæk og indlagt vand.

På generalforsamlingen valgte man en bestyrelse som kom til at bestå af følgende...

Formand: Arne Rasmussen

Kassérer: Valdemar Jørgensen

Bestyrelsesmedlemmer blev følgende...

Merete Johansen

Kurt Kjærsgård

Poul Henriksen

Kolonien skulle også have et navn og kredsformand Laurits Dahl foreslog at man opkaldte en ældre mand der på kommunens vegne havde oprettet alle de kontrakter man havde med kolonihaverne. Denne mand, fhv. Espetionssekretær Bernhard Corneliussen blev så opkaldt og kolonien kom så til at hede Bernhards-minde.

Ved en lille højtidelighed i sommeren 1980 fik bestyrelsen overrakt en protokol.

Det er mit håb, at kommende bestyrelser for haveforeningen "Bernhardsminde"

Må have held til at fylde denne protokols blade med gode og konkrete vedtagelser til gavn og glæde for foreningen og dens medlemmer

Odense i april 1977

Bernhard Corneliussen

Til stede var Bernhard Corneliussen, kredsformand Laurits Dahl, Formand Sigurd Møller, kassérer Svend Andersen. Alle havde koner med...

I forbindelse med en undersøgelse i 70´erne omkring kolonihaver i Odense kommune skrev man følgende.

Det er vigtigt, at der til kolonihaverne etableres gang og cykelstier, samt at der om muligt kører busser frem til haveforeningerne.

Der må endvidere etableres fællesparkering eller parkeringsmulighed på den enkelte havelod.

Kolonihaver bør betragtes som en fritidsfacilitet på lige fod med boldbaner, ridebaner, spejderhytter m.v.

Områderne kan udformes som grønne områder med stier og fællesarealer, der kan benyttes af øvrige borgere.

I haveforeningen Bernhards Minde udlægges ca. 50% af det samlede areal til fællesareal i form af opholdsarealer, veje, stier, beplantning m.v.

Stinettet i haveforeningen bør være en del af byområdets interne stinet.

Haveforeningen i Søhus Bernhardsminde etableres efter disse principper

Sådan opstod Søhus og området omkring vores havekoloni.

Slettensvej

På strækningen fra Bogensevej til den nuværende omfartsvej ved Lumby har Fyns amtskommune i 1975 påbegyndt etableringen af Ny Slettensvej, der udføres som en 4-sporet vej med midterrabat og kryds i niveau gennem planlægningsområdet.

Vejanlægget forventes færdigt i 1978, og den nuværende Slettensvej vil herefter fungere som primær adgangsvej til det eksisterende boligområde.

Boligområde i Søhus

I tidsfølgeplanen er der skønnet opført ca. 500-600 nye boliger i Søhus-området i årene 1975-80. Byggeanmodninger er startet i 1975 til ca. 105 boliger ved Anderupvej (vest for Ny Slettensvej). Heraf er de ca. 5 kommunale parcelhusgrunde, som nu kan udbydes til salg. Jens P. Koch & C0. er startet opførelsen af 55 rækkehuse, som skønnes færdige i 1975-76.

Æbleparken

Æbleparken består af 512 små ensartede boliger.

Kanalen

Da kanalen blev gravet, lagde man volde på langs de lavtliggende områder. Gennem tiderne er der sket en afvanding af områderne ved dræning af åbne render.
Søhus sådan set

I begyndelsen af 1960´erne startede den udvikling, der førte til, at halvdelen af Lumby sogns beboere kom til at bo i Søhus og Anderup. Før den tid boede lang de fleste mennesker i Stige, Lumby og Lumby-Tårup.

I det område der tales om, lå tidigere kun det gamle Anderup, Anderup Huse og begyggelsen lang med Slettens Landevej. Desuden var der enkelte huse syd for Anderupvej og øst for Slettensvej som f.eks. Ryddeskovs gård og Enrumgården og husene langs Hestehaven.

Da byggeriet for alvor bebyndte, blevPomosavej og Rullekrovej med vænger anlagt. Pomosavej har sit navn fra gartneriet Pomosa, der lå ude ved Slettensvej; Rullekrovej har fået navn efter Rullekrogården og Rullekroskoven.

Henovej fik navn efter ejendommen "Heno", hvor der boede et ægtepar, som var født i henholdsvis He og No. Den blev skabt som et resultat af en vejregulæring af Slettensvej. Groløkkevænget blev anlagt på terrænet ned til den nedlagte Nordfynske Jernbane, der nu er blevet til Søhusstien.

Klusetvej har fået sit navn efter det gamle område Kluset. Hvis nogen har hørt/læst om Klusetgården, så lå den i det område nede ved det gamle BULSØ og rensningsanlægget ligger i dag. Vængerne i Søhus har så godt som alle sammen æblenavne til minde om de æbleplantager, der lå her.

Hvor Anderupvej løber ud i Slettensvej, lå de huse, som kaldtes Anderup Huse, og som stadigvæk ligger der. I 1960 var det de eneste huse på Anderupvejens sydside, indtil vi kom hen til den nu nedrevne Anderupgård og Enggård. Derefter var der igen et åbent stykke, indtil vi nåede Nistedvej, som førte mod syd til Nisted, en lille landsby ved Odense Kanal.

Omtrent der, hvor nu cykelstien fra Nisted til Søhusskolen løber, gik Hestehaven. Det var en del af den gamle vej fra Stige til Odense, som løb langs engene og mundede ud i Slettensvej, omtrent der hvor nu PLASTTEAM og COMBIPOT (plastiklager og potteprodukton) nu ligger. Langs Hestehaven var der kun nogle få huse, som stort set stadig ligger der omkranset af ny bebyggelse ved børnecentret Klostergården. Disse få huse var omtrent den eneste bebyggelse på hele det område, som nu rummer Bispeengen og Munkemaen.

Når man omkring 1960 kom kørende ad Hestehaven, havde man udsigt over engene til Odense Kanal. På den anden side af Kanalen lå allerede dengang Odense Stålskibsværft og Fynsværket. Disse og andre virksomheder var bygget på gammel fjordbund. Tidligere var her en arm af Odense Fjord, der strakte sig helt ind til Toldboden i bunden af Odense havn.

Fortsatte man forbi det sted, hvor Søhusskolen nu ligger, kom man som sagt ud i Slettensvej lige over for det gamle BULSØ, og kunne så følge landevejen videre mod Odense. Sydvest for Æbleparken kan man stadig spore det sted, hvor den gamle vej fra Stige løb ud i Slettensvej. Æbleparken blev bygget i begyndelsen af 1970´erne og er områdets eneste etagebyggeri.

Den del af Lumby sogn, som afgrænses af Odense Kanal, Slettensvej, Anderupvej og Nistedvej bliver i vore dage kaldt Søhus. Det er ikke nogen gammel betegnelse for dette område. Navnet kan spores tilbage til det forrige århundrede, da Nordfynske Jernbane skulle have en station lige nord for den nuværende Søhusvej.

Denne station blev efter sigende placeret i Næsby kommune, fordi der ikke var kommet bidrag fra Lumby kommune, da banen blev anlagt; den blev nemlig finansieret uden tilskud fra staten. Det første navn på stationen var Sohus, men det holdt ikke længe, så det blev ændret til Søhus.

Da nordfynske jernbane blev nedlagt, blev stationen lavet om til posthus. Nu er det almindelig bebyggelse. Hvis man kigger godt efter, ville man stadig kunne se, at der har stået Søhus på gavlen af huset.

På gamle kort findes et markstykke, der hedder Særslev mark eller Serritslev mark. Det ligger omtrent der, hvor Jonatanvænget og dets nabovænger ligger i dag. Ifølge Odense by´s historie har der i middelalderen muligvis ligget en landsby, der blev sløjfet allerede i 1200-tallet. En gård, der lå omtrent der, hvor Søhusskolen nu ligger, blev kaldt Særslevhus eller Serritslevhuse. Senere har Ryddeskovs gård, der lå nord for grillbaren på Klusetvej, båret navnet Særslevhus, som det kan ses af vejviseren fra 60´erne og tidligere.

For ikke at forveksle jernbanestationen med Særslev på Nordfyn, på Sjælland eller Falster, eller med Serridslev ved Horsens eller Serritslev ved Hjørring, har man så valgt at kalde den for Sohus efter at have siddet og leget lidt med navnet. Dette navn har muligvis givet nogle forkerte associationer og blev så ændret til Søhus.

Den sydligste ende af Lumby sogn har fra gammel tid heddet Kluset. Det kommer af det latinske ord claudeo, som betyder indelukke. I middelalderen lå der nede ved Stavisåen et trefoldighedskapel, som folk valfartede til af religiøse grunde. Det er nævn på et af de ældste kort over Odense, Braunius´ kort fra 1950´erne. Dets jord var klosterjord, og ordet kloster kommer netop af det litinske claudeo, og det gør ordet Kluset også.

Den fæstegård, der efter reformationen lå i den sydlige ende af sognet, hed Klusetgården. Den lå omtrent der hvor Plast Team/COMBIPOT ligger i dag. Ejerlauget i den sydlige ende af Lumby sogn langs bl.a. Pomosavej og Klusetvej hedder stadig Kluset, og i dag finder vi navnet Klusetvej, som går fra Slettensvej til Otterupvejen.

Navnet Søhus møder vi i Trap Danmark fra 50´erne. Her betegnes de huse, der lå ved Slettensvej som "nogle huse tæt ved Søhus". Plejehjemmet "Enrum", som blev bygget midt i 50´erne, blev også betegnet som liggende tæt ved Søhus.

Den nuværende gartnerskole, som startede som gartnerhøjskole, blev bygget i denne periode. Den kom ikke til at hede gartnerhøjskolen "Anderup", selvom den lå i Anderup, men gartnerhøjskolen "Søhus". Husene, der lå der hvor Anderupvej løber ud i Slettensvej, og som i gamle dage kaldtes Anderuphuse, ændrede efterhånden betegnelse til Søhus.
Da området blev udbygget med vængerne omkring Rullekrovej og Pomosavej, var det naturligt at kalde det for Søhus.

Omkring 1980 (1978) blev der bygget blev en motortrafikvej øst om vængerne ved Rullekrovej og vest for Anderup. Omtrent samtidig med dette vejanlæg rev man den gamle herregård "Anderupgård" ned og begyndte at bebygge dens jorder. Her kom Bispeengen og Anderupvænget til at ligge. I Anderupgårds have lagde man bebyggelsen, der nu heder Lille Rugbjergvej, og Munkemaen blev anlagt på jord fra gårde i Anderup.

I 70´erne havde man bygget 16 etageejendomme syd for Klusetvej, det nuværende Æbleparken. I slutningen af 1970´erne syntes man, at det var på tide, at området fik en skole. Den blev placeret ved Bispeengen og kaldt Søhusskolen. Så var betegnelsen Søhus krøbet over på den anden side af Otterupvejen.

Da der skulle bygges en præstegård i området, var det først bestemt, at den skulle ligge oppe i Anderupgårds have, men det blev senere lavet om. Området var i byplanen udlagt til rækkehuse, det nuværende Lille Rugbjergvej og præstegården blev i stedet placeret lige ved siden af Søhusskolen og heder ganske naturligt Søhus præstegård. Området hedder nu Søhus helt ned til Nisted.

Omkring Enggårdsvej ligger den gamle landsby Anderup. I området omkring Anderupvænget og Anderuplunden er man lidt i tvivl om, hvorvidt man hører til Søhus eller Anderup.

Søhus er altså ikke nogen gammel betegnelse. Det var oprindeligt navnetpå en jernbanestation på den nu nedlagte Nordfynske Jernbane, Denne station lå i Næsby kommune og gavn navn til det område her, men navnet har i de sidste 100 år været på vandring østover, og det bruges nu om hele det område af Lumby sogn, der ligger syd for Anderupvej.

Området har efterhånden fået sit selvstændige præg. Der er kommet et indkøbscenter, Søhuscentret, der er kommet skole, Søhusskolen, og der er kommet præstegård, Søhus Præstegård, og tre daginstutioner, Klostergården, Æblet og børnecentret Søhus. Der er kommet sportsanlæg med diverse klubber. Der dyrkes bl.a. fodbold, kegler, og gymnastik o.s.v. En morderne forstad er vokset op på det område, der før i tiden måske rummer en landsby ved navn Særslev eller Serritslev. En forstad der på mange måder føler sig som en del af en gammel folkelig sammenhæng, der bestod af Lumby sogn og Lumby kommune, og som hørte til Nordfyn; på andre områder føler Søhus sig som en del af Odense kommune, som forstad til Odense.starter